Nu kom der en gevaldig regnvejrsdag igen, og jeg har tager computeren frem for at fortælle lidt mere om hvepse og andre dyr omkring os.
Ude på terrassen så vi en knæler, et mærkeligt insekt, som spankulerede adstadig hen ad muren. Men se en gang, hvad der skete:
Det er jo tydeligt, at hvepsen vil i sulet på knæleren, og at denne prøver at jage den væk. Men vi er ikke sikre på, hvad der egentlig foregår. Jeg har læst, at knælere bærer rundt på de befrugtede æg, indtil de finder et sted, hvor de kan anbringe dem, og der vil afkommet udvikle sig og komme frem en skønne dag. Så den klump, som hænger under knæleren, er måske dens æg, som hvepsen vil æde? Eller vil hvepsen ligefrem gnaske på knæleren selv? En tredje mulighed kan være, at det, der hænger under knæleren er resterne af en han; det er nemlig sådan, at knæler-hunnen ofte æder hannen i forbindelse med parringen.
Alt er ikke den rene idyl her på bjerget.
En anden kannibalhistorie foregår ovre hos Julia. Hun går inde i sit hus og lytter: kommer der lyde fra hønsegården, som tegn på, at der er blevet lagt et æg, løber hun straks derud for at forhindre, at det nylagte æg bliver ædt af en lækkersulten høne.
Uha, Linus, den sidste lille dyrehistorie, som jeg kan underholde med i efterårsferien, har en brumbasse som hovedperson. Hans Christian lagde mærke til, at når de summer rundt i de “mirakelblomsterne”, sætter de sig først og snuser lidt til blomsten, og derpå kravler de ned i bunden af blomsten for at tage nektar derfra. Se en gang:
Linus, Jeg husker, at du for en del år siden var af sted sammen med brødrene og deres geder, og du fik ros for dine evner som hyrde. I går kom flokken forbi, og jeg fik nogle levende billeder:
Ja, det ville jeg gerne dele med dig og naturkenderen Henrik della Nielsen. Måske har han svar på min undren omkring knæleren.
For en del år siden, da jeg boede på en ø i Lillebælt, så jeg to dage i træk et drama, hvor det drejede sig om liv og død. Den første dag, om eftermiddagen, var der et mindre spindelvæv i det indre hjørne af et vindue. En hveps kom til at hænge fast i spindelvævet, dog ikke mere end at hvepsen sagtens kunne være sluppet fri. Men SÅ kom edderkoppen. De kæmpede lidt, og hvepsen var lige ved at slippe fri, da edderkoppen kom helt hen til den og spandt rundt om den ligesom når man vikler noget sytråd omkring en spole. Derefter tog den sit bytte under armen (sådan så det i hvert fald ud) og gik af sted med det.
Dagen efter så vi i værelset oven på, som vi brugte som soveværelse, to edderkopper slås i et hjørne på gulvet. Der var en større edderkop og en meget mindre med et kors på ryggen, en rigtig uhyggelig fyr. De kæmpede hårdt, og det endte med, at den lille korsedderkop slog den større edderkop ihjel.
Man kan få meget ud af at følge insekternes liv. Poul så engang en myre, der ville transportere et eller andet (vist nok dødt) bytte væk. Det var dog for tungt for den. Men så hentede han nogle andre myrer fra tuen, og de bar byttet i fællesskab. Se det var jo en solstrålefortælling, og jeg er meget bange for at komme til at træde på en myretue og ødelægge et helt lille samfund.