I dag kom Benigno og viste os et lille kid, som var blevet forladt af sin flygtende mor, da brødrenes gedeflok kom op i bjerget. Læg mærke til, at Benigno er vant til at have med sine egne gedekid at gøre; derfor holder han det lille dyrs forben over kors, så det ikke kan spjætte ned og stikke af.
Benigno fortæller, at ligesom her bliver flere og flere vildsvin, kommer der også flere og flere stenbukke (Capra pyrenaica) ovre fra Salamanca-provinsen, hvor der er endnu mindre opdyrket og beboet end her i las Hurdes. Morfar og jeg syntes jo nok, det lille dyr mest lignede et hjortekid, men nej, sagde Benigno, hjorte og rådyr, ciervos og corzos, dem ser de mange af, den her har han udnævnt til at være en cabra montés. Nu må vi se, hvad slags horn eller gevir, den får med tiden, hvis den lever så længe – om det bliver en stenbuk eller en hjort.
Benigno har taget det lille dyr med hjem og giver det mælk, – og “nybyggeren” Samuel i det gule hus ovre ved skolen vil prøve, om han kan gøre det tamt. Kort sagt, han er ude på at blive dus med dyret.
To dage senere møder jeg Benigno med en sæk på ryggen. Foreløbig er det hos ham, at det lille dyr har til huse, han holder det i badeværelset, så det ikke stikker af. Han giver det salat og vinblade, foruden at det drikker mælk, så det tisser og laver små gedelorte. Nu skal badeværelset gøres rent, og først bærer han det i sækken over til hønsegården, for der er der et bur, hvor det kan være så længe.
—————————————————-
i Pino går det vildt til på en anden måde. Her i sommertiden åbner hotel Castúo en chiringuito, dvs. en strandbar, hvor de unge mennesker nyder kolde drinks, mens de smider brød ud til de store fisk i floden.
Tjeneren har hentet en fiskestang – og en af fyrene skal lige prøve at få en fisk på krogen.
Men de her fisk er åbenbart klogere end den gedde, som du en gang fangede i søen i Hedeland.
knus fra mormor i det vilde Hurdes.