Skip to content
LINUS' MORMOR-BLOG
Menu
  • Fra Linus
  • Fra Lee
  • Fra mormor
  • Alle
Menu

Sommerglæder

Posted on fre, juli 22, 2016ons, juli 14, 2021 by Mormor

Kære Linus, her kommer nogle af mors og mine billeder fra sommerens oplevelser. Du lavede selv i gæstebogen en liste over Ting man kan lave i Aldehuela når man er 10 år:

– tage op at bade


skumkraven bliver til vinger, når du svinger armene



– og du kan synkronsvømme helt alene !


Badebolden, som du fik i lufthavnen i Kastrup blev flittigt brugt


– Du fortsætter: Man kan også lave dus med dyrene


Ja, vi glæder vi os til at se ham Henrik Della Nielsen tage en ny udfordring op, når han prøver at blive dus med husdyrene på en dansk bondegård 🙂

– og du noterer, at man kan
se en gammel borg

Fra fæstningstårnet i Granadilla kigger du ud over den store Gabriel y Galán-sø, der oversvømmede byens marker, den gang, vandkraftværket blev anlagt. Derfor bor der ingen i byen mere.


Men dem, der er med til at sætte byen i stand, har en hest, som du fik en snak med.


Du prøver lige, om det kan lade sig gøre at komme ind i kirken. Men kirkeporten vil hverken gå op indad eller udad.


I den skyggefulde gårdhave var der ikke blevet serveret hverken kolde eller varme drikke i umindelige tider.


Vandet i brønden på byens plaza opgav du også at drikke.

– plukke (spise) kirsebær


Bærrene var også gode i en frugttærte lige fra ovnen!

– ta’ på marked


I Moraleja fik du solbriller og sommertøj, og i Ahigal fandt du et gevær magen til det, du købte for to år siden, men som desværre ikke holdt så længe! Også denne gang var der nogen at spille fodbold med – og en lille rolling, som sad i en balje, ville også gerne spille bold. Alle børnene syntes, det var sjovt at høre dig snakke som Anders And – og tale dansk.


– spille iPad m.m (med mor) og gå tur m.m.m (med mormor)


Kompasset på vandrestaven duer ikke længere – men vi fandt uden problemer over til skolen, hvor lærerens hus er helt groet til. Det er længe siden, der har siddet børn på skolebænken i Aldehuela.

– ta’på bar – og ta’ på Castúo


– og jeg vil tilføje flere ting, man kan lave, når man er 10 år i Aldehuela:

– hjælpe med oprydning i Emilios hus


Det er vigtigt at undgå støv i øjne, næse og mund og splinter i fingrene!


– se påfugle i Parque de los Pinos i Plasencia


Heldigt, at der var en bedstefar, som delte de medbragte brødkrummer med dig, da hans barnebarn var blevet træt af at fodre de flotte fugle.


Mor tog eventyrlige fotos af de hvide påfugle.


Hvis man finder nogle fjer, kan man jo godt lege, at det er ens egne halefjer!


Det var herligt at I kunne komme til Spanien i år – og jeg glæder mig til næste besøg!

1 thought on “Sommerglæder”

  1. Lee siger:
    tirs, maj 10, 2022 kl. 07:32

    Sikke en dejlig historie om en dejlig tur ❤️

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Tags

Alde Aldehuela Athen Avila Ballerup Boston Bryggen Buñuel Cape Cod Ciudad Rodrigo covid Dukkesnak Dyr Dyreliv Fantasi Flamenco Fodbold Frankrig Granadilla Hedehusene Hurdes hveps Håndværkere Klima knæler kolonihaveliv Mad Madeira Madrid Monsanto Musik naboer Natpotter Pinofranqueado Plasencia Portugal Sommer i Danmark Spanien Starlight Sønderjylland Trevejo Tyrefægtning Tyskland Tøj USA

Kalender

juli 2016
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
« jun   sep »
© 2023 Linus' Mormorblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme