I går var vi i den lille by Villasbuenas ovre i Gata-området. Morfar fik en forfriskende Estrella Galicia-øl og jeg nød et glas af den dejlige rødvin, som de laver ovre i Gata.
I baren hang plakat for San Pantaleón-festen i næste weekend, med ungtyreløb i gaderne.
Der bliver sat kraftige værn af jern op over hele det område, hvor tyrene skal løbe.
Den lille hund må hellere holde sig langt væk næste weekend!
Her kigger jeg lige over til morfar under det stillads, hvor tilskuerne skal sidde og kigge ned på dem, der tør at spæne rundt med tyrene.
Så stor en sjældenhed som en gammeldags telefonboks må der værnes særligt om!
De hurtige og stærke dyr skal ikke løbe ind i de forkerte gader eller ramle døre og vinduer ud:
Her advarer kommunen: Går du inden for dette område, er det på eget ansvar!
Her er optagelser fra festen sidste år. Den unge tyr bliver lokket ind i området ved at den følges med en gruppe store fredelige stude. Men efterhånden er det bare tyrekalven, der løber rundt med de unge fyre, som tør udfordre den.
//www.youtube.com/embed/9lAFHPcI0rc?rel=0
Næste dag bliver der lavet tyre-ragout til alle folk i Villasbuenas og deres gæster.
I går fik morfar og jeg en anden slags mad – bl.a. farserede auberginer og peberfrugter i Restaurant Estilo, en af vores yndlingsrestauranter.
Morfar sluttede af med denne dessert – copa de baba de camello: Kamel-savls-pokal!
Det er sjovt at være på tur – men også dejligt at være hjemme.
På terrassen løser morfar dagens sudoku fra avisen.