Longino, hvem er det? – det er vores tømrer!
I vinter forbedrede Longino og hans kone på vores lille vinde og skæve hus. Blandt andet trapper og nyt gulv på loftet – og nu havde vi aftalt, at de skulle lave noget mere.
I denne uge kom de trods regnen med bilen fuld af maskiner og materialer.
Félix lånte dem sin trillebør og lod dem stille alt deres grej i hans kastanjehus lige over for vores køkkenvindue. Her skulle døren ud til gaden sættes i stand. I selve gaden lavede de “værksted”, og så gik de ellers i gang med rundsav
– slibemaskine, sømpistol 
– og andet værktøj.
Morfar kom også i gang med stenhuggerværktøjet, da dørtrinnet af cement og sten skulle væk. 
Det lød åbenbart så højt, at Antolín blev nysgerrig og kom over og tog fat – som han siger, så er han jo mere vant til det.
Morfar har gået og trukket kæmpestore gamle søm ud af dørtrinnene fra den gamle trappe og gemt dem i Sergios stald.
Det var godt, for de er af kraftigt kastanjetræ, og Longino brugte flere af dem til at sætte døren i stand. F.eks. skar han et stykke ud til at sætte ind der, hvor der tidligere var et kattehul. 
Han sleb siderne til, så vi ikke skal skubbe og puffe og hive og trække, når døren skal åbnes og lukkes, og der er kommet lister for sprækkerne, så der kan blæsten ikke længere suse igennem.
De har også forskønnet åbningen mellem køkken og stue – se hvor grimt det var:
De gamle hængsler skulle væk – det tog morfar sig af.
Og så kom Longino i gang med sømpistolen for at sætte den nye karm op. Det var et rigtigt pillearbejde at tilpasse den, fordi ingen linier er rette her i huset.
Nogle dage senere kom de igen med en fin dør og hylder til et lille skab til det trekantede hjørne mellem døren ud til balkonen og badeværelset. De blev bejdset ude på gaden, før de blev sat op.
Her har Longino og hans kone lige sat døren på – og morfar leger, det er en skriftestol og han skal høre, hvad fru Longino har lavet af gale streger siden sidst.
 |
 |
 |
 |
Det har været spændende at se dem lave ting til et hus som vores, hvor alt er vindt og skævt på alle leder og kanter – og det er dejligt at så meget er blevet pænere og nemmere at holde rent og i orden.