Nu har vi været i Portugal for første gang på denne ferie. Vi tog af sted fredag formiddag, og gjorde ophold i en lille by, der hedder Aldeia João Pires.
Her ser du mig på vej hen til et sted, hvor vi først sad udenfor og drak vand med brus – det kan man ikke få på barerne i Extremadura, men de har det alle steder vi kommer i Portugal. Bagefter fik vi god mad og kørte mætte og glade videre til Penamacor, hvor vi fandt det sted, hvor vi skulle overnatte.
– et stort gammelt hus med mange katte udenfor og masser af mærkelige gammeldags ting indendørs.
Der var gode senge at sove i og en dejlig udsigt fra vores værelse, og folkene var mægtig flinke.
Der lugtede af en meget speciel slags røgelse – ikke underligt, for huset hedder Casa de Nossa senhora do incenso – det har fået navn efter jomfru Maria med røgelsen!
Du skal også lige se en af de mange katte:
Om eftermiddagen gik vi OP i byen – man skal gå op og ned ad stejle gader i den by!
Vi fik is og vand i parken neden for kasernen – og senere fik vi den dejligste pizza med udsigt over byens plads. Vi ville egentlig bare have lidt oste-tapas, indtil den unge mand kom og viste os, at de kun havde en lille gnalling tilbage af stedets fåreost – men han ville gerne lave en lille pizza til os. Den var slet ikke lille, men heller ikke for stor, for den var SÅ lækker! Bl.a. havde han kommet blodpølse på!
I går kørte vi en lidt anden vej tilbage, og gjorde holdt i Salvador, hvor der var lørdagsmarked! Morfar købte sig en smuk skjorte, og jeg fik en t-shirt og et par træningsbukser, som jeg glæder mig til at bruge. Og så fik vi de sødeste rødeste tomater på stilke og en ost, som kom lige ud af formen. Ostene i bjergene omkring Salvador bliver lavet af mælk fra geder og får, som æder mange gode urter, og det gør ostene ualmindelig lækre.
Vi ville gerne have middagsmad, inden vi kørte ud af Portugal, så vi holdt ved en lille landevejskro, hvor vi først fik en kop kaffe ved et bord lavet af en stor møllesten
Imens kiggede vi på de mennesker og dyr, der holdt til foran huset. Bl.a. en hane og en hund med hundehus:
Da jeg ville gå nærmere for at fotografere dem, galede hanen, så hunden gav sig til at gø – og vækkede en anden lille hund!
Ovre på den anden side af vejen ligger åbenbart deres køkkenhave, for derfra blev hentet et salathoved til vores middagsmad, som var klipfisk, som kun portugiserne kan lave den. Uhm!
Da vi kom hjem til os selv, var hovederne fulde af oplevelser – og kroppe og ben temmelige udasede. Og så er det jo rart at kunne slappe af, ligesom Dorte gjorde, da hun tog dette foto sidste efterår:
