Skip to content
LINUS' MORMOR-BLOG
Menu
  • Fra Linus
  • Fra Lee
  • Fra mormor
  • Alle
Menu

(Over)flod

Posted on man, september 17, 2012ons, februar 07, 2024 by Mormor

Nu vil jeg lige fortælle om nogle fine oplevelser, morfar og jeg har haft indtil videre.
For at fejre vores fem-års bryllupsdag tog vi til Viana do Castelo, en by i Portugal, der ligger, hvor en stor flod flyder ud i havet.
Fra hotellet kunne vi se solen stå op – lige over en bro, som er 134 år gammel men helt som ny! Den er bygget af jern, og der kører biler foroven og tog forneden. Men her om morgenen var der ingen trafik.


Det er en meget berømt ingeniør, der skabte broen, hans navn var Eiffel, og han er mest kendt for et stort tårn, der blev bygget i Paris til Verdensudstillingen i 1889!

Nede i havnen ligger der et stort skib, som nu er museum, men som den gang morfar og jeg var børn, blev sendt op i de kolde have nær Grønland. Der sejlede portugisiske fiskere rundt for at fange torsk, og somme tider blev de syge eller sårede, og så kunne de få hjælp på skibet Gil Eannes, hvor der var læger og et helt lille hospital.
Det gjorde et stort indtryk at besøge skibet og forestille sig, hvor strengt livet til søs må have været.
For morfar var det næsten som at rejse tilbage i tiden, for da han var 17 år arbejdede han en hel sommerferie som messedreng, dvs. skibskokkens hjælper, på et skib, der sejlede fra Danmark op til Grønland.

Den morgen, hvor vi skulle rejse tilbage her til Spanien, tog vi helt ud til havet. Det var lidt tåget, men du kan se, hvordan der både er strand og klipper, og sikkert herligt at bade, når solen kommer frem.



Her “hjemme” er der varmt i solen, så vi er glade for, at der stadig er vand i svømmebassinet, så vi kan blive frisket op. Morfar tæller – vi har snart badet tredive gange!

I dag har vi været til et stort marked i byen Moraleja, der ligger ved en flod. Man kunne leje kanoer – det ser ud til at være ret sjovt.

Knus i lange baner.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Tags

Alde Aldehuela Athen Avila Ballerup Boston Bryggen Buñuel Cape Cod Ciudad Rodrigo covid Dukkesnak Dyr Dyreliv Fantasi Flamenco Fodbold Frankrig Granadilla Hedehusene Hurdes hveps Håndværkere Klima knæler kolonihaveliv Mad Madeira Madrid Monsanto Musik naboer Natpotter Pinofranqueado Plasencia Portugal Sommer i Danmark Spanien Starlight Sønderjylland Trevejo Tyrefægtning Tyskland Tøj USA

Kalender

september 2012
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
« sep   okt »
© 2025 Linus' Mormorblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme