Nu vil jeg lige fortælle om nogle fine oplevelser, morfar og jeg har haft indtil videre.
For at fejre vores fem-års bryllupsdag tog vi til Viana do Castelo, en by i Portugal, der ligger, hvor en stor flod flyder ud i havet.
Fra hotellet kunne vi se solen stå op – lige over en bro, som er 134 år gammel men helt som ny! Den er bygget af jern, og der kører biler foroven og tog forneden. Men her om morgenen var der ingen trafik.
Det er en meget berømt ingeniør, der skabte broen, hans navn var Eiffel, og han er mest kendt for et stort tårn, der blev bygget i Paris til Verdensudstillingen i 1889!
Nede i havnen ligger der et stort skib, som nu er museum, men som den gang morfar og jeg var børn, blev sendt op i de kolde have nær Grønland. Der sejlede portugisiske fiskere rundt for at fange torsk, og somme tider blev de syge eller sårede, og så kunne de få hjælp på skibet Gil Eannes, hvor der var læger og et helt lille hospital.
Det gjorde et stort indtryk at besøge skibet og forestille sig, hvor strengt livet til søs må have været.
For morfar var det næsten som at rejse tilbage i tiden, for da han var 17 år arbejdede han en hel sommerferie som messedreng, dvs. skibskokkens hjælper, på et skib, der sejlede fra Danmark op til Grønland.
Den morgen, hvor vi skulle rejse tilbage her til Spanien, tog vi helt ud til havet. Det var lidt tåget, men du kan se, hvordan der både er strand og klipper, og sikkert herligt at bade, når solen kommer frem. 
Her “hjemme” er der varmt i solen, så vi er glade for, at der stadig er vand i svømmebassinet, så vi kan blive frisket op. Morfar tæller – vi har snart badet tredive gange!
I dag har vi været til et stort marked i byen Moraleja, der ligger ved en flod. Man kunne leje kanoer – det ser ud til at være ret sjovt.
Knus i lange baner.