Skip to content
LINUS' MORMOR-BLOG
Menu
  • Fra Linus
  • Fra Lee
  • Fra mormor
  • Alle
Menu

En vigtig dag

Posted on fre, juli 13, 2007tors, juli 22, 2021 by Mormor

Hej, Linus – hvor er det dejligt at se, at du kan kende os på blogfotoene. Jeg har gemt alle billederne af dig på min usb-stik, så kan jeg lægge dem på min bærbare computer hjemme i Aldehuela og kigge på dem i ro og mag og vise dem til morfar og Aino og Sune, som kom hertil i går eftermiddags. De synes, her er herligt. Vi har allerede været med dem i bassinet og en tur op ad bjerget, og de har fået kirsebær til morgenmad og yoghurt med honning fra bjergene. Nu er vi i Pino, for det er markedsdag.
Det var rigtig sjovt at tale med dig og mor i telefon i går. Pyh, hvor er det hårdt for hende at være syg når hun skal til eksamen og ikke ved, om det varer en halv eller seks timer, før hun kommer til! Men hun har jo arbejdet meget med de noder og klaviaturet, så mon ikke det går, trods alt snottet. (Tænk, at hun ikke kunne lugte at du trængte til at skiftes, så må hun vel nok være stoppet til, det skind.) Sig til hende, at hun er din dejlige mor og vores dejlige pigemus og fars dejlige kone, uanset om hun synes, det var lidt kikset i dag. Vi ved jo hvorfor.
Aino og Sune siger, at det er koldt og vådt i DK, så jeg synes, det er fantastisk, at I kunne være til koncert i Kgs Have – men når musikken spiller, og man bare danser løs, saa mærkes det måske ikke.

Nu ønsker jeg jer alle tre en dejlig fredelig weekend. Vi får besøg af Jens og Jane og to af børnene, de skal sove på “vores” hotel i Pino i nat, og i morgen formiddag skal de se op til Aldehuela på vej til Portugal, hvor de skal holde ferie med alle Frølunderne.

Tusind knus til jer alle tre fra mormor

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Tags

Alde Aldehuela Athen Avila Ballerup Boston Bryggen Buñuel Cape Cod Ciudad Rodrigo covid Dukkesnak Dyr Dyreliv Fantasi Flamenco Fodbold Frankrig Granadilla Hedehusene Hurdes hveps Håndværkere Klima knæler kolonihaveliv Mad Madeira Madrid Monsanto Musik naboer Natpotter Pinofranqueado Plasencia Portugal Sommer i Danmark Spanien Starlight Sønderjylland Trevejo Tyrefægtning Tyskland Tøj USA

Kalender

juli 2007
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
« jun   aug »
© 2025 Linus' Mormorblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme