Kære Mormor,
Mor og jeg holder kolonihaveferie, og her på det første billede kan du se mig foran hovedbanegården med fuld oppakning på vej afsted:
Da vi vågnede næste dag nåede vi dårligt at få set os om, før vi havde vores første hold gæster. Faktisk kom vi for sent til vores egne gæster… Da de stod af bussen, var vi stadig inde i Ballerup centeret – lidt skørt – men de hyggede sig med vandbassinerne og haven, indtil vi kom hjem. Det var de sødeste gæster; Camille og Carla – tvillingerne – og deres far Mads og deres onkel Glennie og så deres søde, søde Farmor, det var hende, der boede inde i lejligheden i Vingårdstræde, hvor jeg blev født…. Her på billedet kan du se Mads, Anelise, tvillingerne og mig – mens vi provianterer vilde hindbær på vej til Afrika. Mmmmm
Om aftenen efter tvillingerne var taget afsted spiste jeg resterne fra vores overdådige frokost… Mums.
Og inden jeg skal i seng får jeg næsten altid lov til at se en film. Herude på landet har jeg nemlig meget svært ved at falde til ro klokken 20 – som jeg jo ellers gør inde i byen… Jeg ser en film om dyr, som jeg er ret vild med, det handler om nogle, der hedder Tim og Pernille, der rejser rundt i verden og ser på dyr- Jeg har stillet Buddha og Buddie op på nogle gode pladser, for det er også spændende for dem. Torsdag eftermiddag kom Leonard, Kristoffer og Sophie på besøg, og vi fejrede Leonards fødselsdag – han havde nemlig fødselsdag i mandags, men der kunne der ikke blive holdt fødselsdag, fordi der var for meget med alt muligt… Så vi holdt det for ham, da han kom ud til os!! Så legede vi og grillede- vi kom også en del op at slås, men jeg ville alligevel ønske, at han var blevet, og jeg glæder mig til at se ham igen.
Fredag kom du jo på besøg, kære Mormor- her prøver Mor at få et billede af hvor rød jeg var over det hele af kirsebærsovs….
her sidder jeg med en af de fine snerler, der blomstrer- stadig med kirsebærsovs over det hele…
Lørdag kom Kristian, Kia, Silas og Emilie på besøg – Emilie fangede en flot tudse – det tog vi et billede af på det andet kamera, men det kan vi først få ind på computeren, når vi kommer ind til byen… – Her har hun fanget Silas i nettet, og Kristian sidder omme bag ved og laver grill… Kia var så flittig og ryddede hele området bag huset og meget mere…
Jeg legede lille rødhætte, spøgelse og burkabarn med et blåt tæppe meget længe og Mor syntes, at jeg var noget så kær.Da hele den søde familie var taget hjem, tog Mor og jeg en aftentur ud til markerne og så solen gå ned, og jeg cyklede på den fine, fine løbecykel, som jeg fik af Silas- Så nu har jeg også en cykel i kolonihaven!!!! WAUWWW!!!
Jeg glæder mig til vi ses igen kære Mormor- hils Morfar mange gange og nyd jeres tur i sommerhus! – Jeg håber sørme, vi når at ses, inden jeg skal på 2 ugers ferie hos Farmand. Mange kærlige hilsner fra Linus
En rigtig typisk L&L-sommerferie for 12 år siden…