Kære Linus
Nu er vi i vores sjove lille hus i Spanien, og det ligner helt sig selv. Ude i haven så vi, at der var kommet masser af regn, og græsset er grønt og tæt. Appelsinen på det lille træ, som var grøn i november, er nu klar til at spise. Vores første appelsin!
Mandeltræerne vokser også godt og har fine blomster.
Det har været meget længe koldt, så derfor når vi at se mandelblomsterne, de kommer ellers meget tidligere.
Her er stadig regn og ikke varmt, men Maxi siger, at der kommer nok snart solskin, og så bliver foråret meget smukt. Det glæder vi os til.
Kærlig hilsen fra mormor og morfar