Det er vist på tide at jeg bringer nyt fra vores sommertid i Aldehuela. Det har været MEGET varmt, og vi har ærlig talt været mopsede over, at kommunen har forsømt at sætte Aldehuelas svømmebassin op. Du husker nok, hvor dejligt det var …
Vi har været et par smut i Portugal, for måske var dér knap så varmt som i Extremadura. Og heldigvis havde mekanikeren ordnet vores air condition.
Først tog vi på en ret lang køretur til byen Amarante ved floden Tâmega, som løber ud i Douro-floden, hvor al portvin fragtes ud til byen Porto.
I Amarante fik vi dejlig middagsmad på en terrasse, hvor vi kunne se over til nogle vandcykler, udstyret som svaner og en enhjørning. En gås med sine gæslinger svømmede forbi – mon de ville lave en ny udgave af “Den grimme ælling” ?
Da vi var i Amarante for nogle år siden, købte vi bøger af den store digter Teixera de Pascoaes, som boede på familiens landsted nogle kilometer uden for byen. Han styrede driften af godset, hvor der blev dyrket vin, den dejlige “vinho verde”, som perler ligesom champagne. Desuden skrev han digte og skuespil.
I denne sommer fik vi lejlighed til at se den skrivehytte, han fik opført ude i den store have, som nu gror temmelig vildt.
Fra hytten er der en dejlig udsigt, som inspirerede digteren, særlig når hans kære måne kom frem.
På væggen i hytten har Teixera de Pascoaes skrevet dette digt.
Jeg kan kun læse det første ord Marânus, sådan kalder han det bjerg, som han kunne se over til fra sin hytte.
Det var en stor oplevelse at stå i selve hytten – ikke mindst for morfar, der er meget optaget af, hvordan forfattere i tidens løb har indrettet skrivehytter.
Han forklarede om det til jeres ven Peter – mens du smagte på de våde varer:
Nu er det blevet til, at morfar bruger terrassen til skrivehytte – med himlen som loft!
P.S. Når du ser Henrik della Nielsen kan du hilse og sige, at vi er ved at blev dus med nogle meget små dyr, som er smaddergode til at samarbejde:
Nogle dage senere kommer der vand i vores dejlige aldehuela-bassin, og på den måde når vi en lille uges friske dukkerter, inden hjemrejsen:
Kærlig hilsen og snart på gensyn
I parken på godset Rønnebæksholm ved Næstved står Grundtvigs digterpavillon “Venligheden”
– se https://da.wikipedia.org/wiki/Grundtvigs_Pavillon
George Bernard Shaw havde en skrivehytte nederst i haven. Han kaldte den “London”, så tjenerskabet sandfærdigt kunne meddele, at han var i London, når ubudne gæster ønskede at træffe ham.
Hytten kunne drejes efter solen, og kan beses den dag i dag!
https://www.idler.co.uk/article/inside-bernard-shaws-writing-shed/
Kære alle.
Sikken dejlig ferie i Portugal! Det er, som om man selv har været på ferie, når man læser det!! Desværre kunne jeg ikke få det til at spille, når jeg trykkede på “play”. Så det kommer jeg til senere.
Det er dejligt at Morfar er blevet inspireret til at “opstille” sin skrivehytte på terrassen. Himlen er nu et rigtig godt loft!
Myrerne inspirerer også os! Poul så engang en myre, der prøvede at slæbe en sommerfuglelarve med sig; men det gik ikke: den var for tung. Så havde han indtryk af, at myren “tilkaldte” nogle andre myrer. Og de klarede det i fællesskab. Den gik ligesom ind under larven og slæbte den med sig ved fælles hjælp. Efter det er jeg meget bange for at træde på myrerne og ødelægge et helt lille samfund.
Kærlig hilsen Hanne