I dag har vi været i Montehermoso, hvor vi nød en tur i parken, med duftende roser og forfriskende springvand.
Og vi så, hvordan legepladsen er ved at blive ordnet, så den er klar til vores børnebørn kommer forbi!
Nå, der er jo også en legeplads i Pino – og her i Aldehuela, hvor hele bjerget med de små vandfald på floden egentlig er den allerbedste “legeplads”.
Morfar og jeg fik en kop kaffe med lækre små “bidder” til i Bar Truk, lige over for parken.
Vi havde sendt dem julekort med billede af morfar og vores børnebørn. Vi kan så godt lide den bar, fordi vi altid får så gode ting der, og fordi de forærede os en serviet-holder, som især morfar er helt pjattet med.
Den servietholder havde vi på bordet, da tømreren og hans kone drak kaffe hos os i sidste uge; vi fortalte, hvordan vi havde fået den. Til tømreren havde vi også sendt julekort, og de fortalte os nu, at de havde genkendt julekortet ovre i baren, hvor barmanden rystede på hovedet: “Det er et fint kort, men jeg aner ikke, hvem de er!”
“Det ved vi da godt, det er nogle danskere, der har et lille hus i las Hurdes!”
Sådan kommer vi til at kende flere og flere, og måske bliver I børnebørn også genkendt på Bar Truk, når I kommer hertil.
Morfar har købt sig en pude til at have med i bilen og på restaurant osv. og nu spørger han: “Hvorfor hvile på laurbærrene, når man kan sidde på jordbærrene?”