Nu mens I har efterårsferie, mærker vi også efteråret på vores lille firedages-tur til Viseu i Portugal. Den første dag – i søndags, øs-pøs-regnede det – uha, uha.
Men hotel Avenida lignede helt sig selv:
og her i salonen ud mod torvet kan jeg sidde og lægge nogle fotos op på bloggen:
– når jeg da lige har vasket hænder. Vi har et badeværelse sammen med vores værelse, men ude på gangen hen til morgenmads-stuen er der en fin gammeldags vaskekumme:
Udsigten var temmelig præget af regnen den første dag:
Men vi så en fin udstilling i domkirken, hvor den søde jomfru Maria med Jesus-barnet var taget ned fra sin plads højt oppe på den store altertavle – og stillet ned i baptisteriet (dåbskapellet), så vi kunne se dem på nært hold. (Bl.a. viste det sig, at figuren er hul i ryggen!)
Lige oppe ved domkirken ligger nydelige huse side om side med “en ussel rønne”:
I går var det blevet opholdsvejr, og vi gik rundt i gaderne med alle de små gamle butikker. Vi fik middagsmad i vores yndlingsrestaurant “Casa do Queijo” (Ostehuset) – op ad en smal trappe er der et lavloftet lokale i 1½ etage:
– og der får man dejlig mad, begyndende med fåreost fra de hyrder i bjergene, som der er billeder af på væggen. Bagefter fik jeg en lækker grillet dourada-fisk og morfar fik “de bedste og største og fleste grillede lammekoteletter nogensinde”:
Om eftermiddagen tog vi bussen ud til et kæmpestort, 6 etager højt indkøbscenter, der ligger i samme bygning som en helårs-skøjtehal.
Der ligger en FNAC-forretning, hvor vi fandt portugisiske film på DVD – og vi så også ned over det store bassin i bunden, med små “hjuldampere” som børnene kan pedalere rundt med, mens (bedste-)forældrene drikker kaffe ….
I dag skinner solen og jeg vil lige straks gå over og mødes med morfar. Vi vil se et museum, inden vi skal spise frokost, – og i eftermiddag skal vi besøge det flotteste museum i byen, som er tilegnet en meget dygtig maler, som levede her for over 500 år siden. Inde i museet kan man se hans billede af Skt. Peter, som jeg vist har vist dig en gang tidligere her på bloggen – du får også et link til det her: Grão Vasco São Pedro.
I vorkeligheden er billedet meget meget flottere – og meget stort. Det er malet på træ, og det er også fantastisk at se de kæmpestore gamle træplader fra bagsiden.
Nu ønsker jeg også jer nogle dejlige efterårsdage – det bliver godt at ses igen og høre, hvad I har oplevet, mens vi var væk.
