Nu har vi været her en uge – og allerede den første aften gjorde vi fint rent, før vi gik i seng. Naboerne kom og hilste på os
– Julia gav os kål, så jeg kunne lave caldo verde – den suppe, man så tit får i Portugal.
Ude i haven stod appelsintræet fuldt af frugter, de er så lækre. Og træet skal allerede til at blomstre igen, så det var på tide at plukke appelsinerne .
I søndags var vi på marked, hvor vi fik sommerplanter til terrasserne. Der var godt tilgroet med ukrudt, da vi kom:
– men det fik vi hurtigt væk, og nu er der fint.
Jeg købte en taske og et tørklæde, som passer godt til min grønne frakke – og en sommerpyjamas.
Vi har nemlig haft dejligt solskin og varme – lige til i går. Men vejret har skiftet totalt, så jeg er glad for at have min hyggelige varme bamsepyjamas.
Vi så også starten på et motorcykel-løb i Ahigal. Det udgik fra dyrskuepladsen, og alle: mænd og koner, unge og gamle kunne deltage i turen, der gik via Caminomorisco og Pino over Villanueva tilbage til Ahigal . En smuk tur på en fin forårsdag.
Der var ikke noget med præmier for at komme først, – men der var spisning kl. 14.30, med musik efter maden og der blev trukket lod om præmier!
A propos motorkøretøjer – vi havde bilen til syn i forgårs, og den bestod uden problemer. Vi er meget glade for, at vi har en mekaniker, vi kan stole på.