Efteråret meldte sig så småt med kortere dage og kølige formiddage. Her er Vicente ovre med en sæk kartofler, der skal opbevares i Julias barndomshjem. Ved du godt, at før i tiden blev den danske efterårsferie kaldt Kartoffelferien, for da var det tid at tage kartoflerne op.
Benigno i vores have, på vej hjem til hønsene med kålblade. Han kigger ned til morfar, som har travlt med at beskære vinstokkene, der hælder ud over stien ned til floden; neden for gærdet på den anden side af stien klatrer brombærrene op fra Ramóns vildnis. De skal også tugtes!
I den første uge af oktober fik vi besøg af Aino, Henry, Jonathan og Sune. De gik turen op til passet på en dag med klart, klart vejr og flot udsigt over Salamanca-provinsen.
Der er kommet et “Casa rural” i Aldehuela, og i dette velindrettede feriehus boede familien denne gang. Sådan kunne vi være sammen det meste af tiden, og tage på ture med fælles udgangspunkt fra Volvederoen!
Bl.a. var vi til marked i Moraleja, hvor jeg fandt køkkenredskaber af hårdt træ: spatelen er af fyrretræ fra Galicien og skeen er af morbærtræ. Mon ikke Henrik vil nyde at tage dem i brug? Vi købte også en hård gedeost, der med rette har fået præmie!
På tilbagevejen fra Moraleja fik vi et herligt måltid på “Estilo” i Villasbuenas de Gata. Menukortet var langt som en smørrebrødsseddel fra Oscar Davidsen i gamle dage – og meget originalt. Selv Henrik kunne det overraske.
Om torsdagen spiste vi i Pino. Vi valgte allesammen paëlla til forret, ligesom de flokke af lærere fra gymnasiet i Caminomorisco, der ved, at torsdag er paëlla-dag på Castúo.
Hotel Castúo er overtaget af kokken og hans kone med familie. Så den tidligere ejer, Maxi, har nu tid at holde sig i form. Han kom en dag og hilste på hos os i Aldehuela på sin cykletur op ad bjerget. Vi har besøgt ham og hans kone Timi i deres dejlige hus i udkanten af Pino, – og han fortalte, at han har købt fire geder, for at de kan have gedemælk til kaffen! Det kan du også lige nævne for Henrik.
A propos sport, så havde Jonathan og Henry bordtennis-ting med i bagagen, og vi fandt på at sætte borde sammen ovre i Aldehuelas fælleshus, la Nave.
Men en dag, hvor Jonathan gerne ville over og se skolen, viste det sig, at der var opstillet et bordtennis.
I Casa rural Mirador del Esperabán er der plads til, at vi alle kunne spise sammen, bl.a. en dag, hvor Sune havde købt en stor flot torsk hos Carrefour i Plasencia.
Bagefter spillede vi det philographics-spil, som du måske kan huske. Hele familien var heldigvis med på spøgen 😉
Udenfor havde der samlet sig en hel lille gruppe af Aldehuela-folk
Yderst til venstre ser du Angelita, hendes 96-årige mor Irene, og hendes mand José Antonio. De har nabohuset til Casa Rural. Ovre på den anden side står Julia, som du kender, foran Celedonia på 98 år, der bor i Pino nutildags. Den dag havde hendes to sønner taget hende med op til Aldehuela, så de kunne mødes med Irene. I baggrunden står Vidal, bror til Castúos kok, og Elvira, hvis hvide hus vi skimter længst nede i gaden.
Den dag, hvor Aino & co. forlod Aldehuela, fulgte vi dem på vej og spiste middag i restaurant las Minas i Montehermoso. En rigtig god afslutning på nogle indholdsrige dage.