Efter mere end to ugers dejlige dukkerter i Aldehuelas kølende kildevandsbassin var det slut – portene blev åbnet i fredags. Nu må den blå plastic-presenning, som sikrer mod myrebesøg, illudere “vand” i haven herhjemme.
Vindruerne rundt om haven er ganske pragtfulde i år, de har samlet en masse sødme i den hede sommer. Vi nyder dem hver dag, og Julias søn Vicente har plukket en masse til at lave vin af. Hans kone Marisol mener, at vinen bliver ekstra god i år – hvis den da ikke bliver til eddike!
Fignerne er selvfølgelig også superlækre, og Julia har haft travlt med at tørre en stor beholdning – ligesom tidligere år. Herom kan du se en længere historie “Om Figner og Fædre“
Marisol har givet mig nyplukkede pimientos de Padrón. Dem kan man somme tider få i Danmark, og de kan varmt anbefales, tilberedt i olivenolie på panden, med lidt salt på til sidst.
Sidste søndag tog vi til Ahigal, hvor du og mor har været med til marked. Det var smukt og velbesøgt af “morgenduelige” pensionister.
Derpå måtte vi have rigtige søndagsaviser med tillæg på glittet papir og kaffe hos Bar Santa Ana i Guijo de Granadilla. Mens vi sad og nød stemningen, kom denne familie forbi.
Vi fortsatte ud til den store opdæmmede sø Gabriel y Galán med pænt høj vandstand. Det har regnet meget i første halvdel af året, inden den store hede satte ind, og der har været rigeligt til vanding af markerne i Alagón-dalen. Søen er også køn at se på, når man får sig en is på promenaden.
Som nævnt har det regnet meget, siden sidst vi var her, og det har sat sine spor i gæstehuset og stalden, hvor tagene trængte til udbedring. Det blev gjort meget betryggende af Tomasz, som lavede de gode gelændere ved terrrassetrapperne sidste år.
Her ser du ham i aktion:
Han kommer igen i dag og ordner mange flere ting, der trænger til udbedring, – bl.a. vil han lave et gelænder ved gæstehusets trappe op til den øvre gade.
I går var vi hos urmageren i Montehermoso – og fandt tilmed gode sko lige om hjørnet! På vejen fik vi kaffe med churros i bar Casablanca i Villanueva; der kom vi en del i mange år. Der var åbent fra meget tidligt om morgenen og god varme i kakkelovnen; folk plejede at komme der, inden de skulle ud at plukke oliven, ligesom der om eftermiddagen sad pensionister og spillede kort og domino. Men Covid lukkede stedet, og først i år er den åbnet igen. Den ligner sig selv, men er blevet frisket noget op. Vi fik kaffe med churros (til 3 euros for os begge) på udvejen – og kaffe og is på terrassen på hjemvejen! Godt at have den mulighed igen.
Du kender jo terrænet her på lag – og nu, hvor du selv er blevet bilist, kan du nok dele vores beundring for Pino-borgernes koldblodige parkering.
Det var lidt om, hvordan vi går og har det her i Aldehuela. På næste onsdag kommer Aino & co og skal bo i Casa Rural Mirador de Esperabán. Det bliver spændende at komme med indenfor!
Kærlig hilsen fra os i Syden.