Skip to content
LINUS' MORMOR-BLOG
Menu
  • Fra Linus
  • Fra Lee
  • Fra mormor
  • Alle
Menu

Sol og Regn

Posted on ons, september 21, 2022 by Mormor

Nu har vi været i Spanien i to uger, så det vist på tide at fortælle om vores oplevelser.

Den første lille uge havde vi rigtigt sommervejr, med sol og varme:

  • masser af vindruer:
  • og vand i svømmebassinet!

Men sidste mandag blev vi mindet om, at det kan regne voldsomt her i las Hurdes. Morfar målte 190 mm på to døgn, lige så meget som på Spaniens fire mest regnrige måneder tilsammen.

Selv om der var blevet lavet en sprække i lågerne for svømmebassinet, strømmede vandet alligevel over; det kom til at ligne Gefion-springvandet:

Da morfar kom ud i haven en morgen efter sådan en gang regn, så han, at en stor gammel vinranke var brækket. Derfor gik han straks i gang med sav og saks – et hårdt arbejde, fordi han måtte stå nede på stien, der er vind og skæv og ujævn. Bagefter bandt han vinstokken op, så den ikke skal hælde ud over stien længere.

Vi kom dog lige i rette tid til at høste figner ovre ved Fidels stald. “Vi” vil først og fremmest sige Julia!

Hun har både plukket figner og forklaret mig, hvordan jeg skal tørre dem.

I lørdags tog vi til Portugal. Lige efter grænsen ligger den lille by Monfortinho, hvor der er noget vand, som fra gammel tid har ry for at kunne helbrede forskellige sygdomme. Det blev opdaget en gang, hvor kongen var på jagt med nogle hunde, der havde skab i pelsen, men da de badede i kilden, forsvandt det! Her ser du facaden på Kurbadet:

Vi havde læst om en festival i Monfortinho og fik lyst at tage over til en koncert med strengeinstrumenter i lørdags kl. otte. Da vi tilmeldte os, fik vi at vide, at vi måtte spise ude i byen. Derfor kom vi i god tid og fik en rigtig sjov eftermiddag på terrassen uden for restaurant O Erge. Der var nemlig nogle gæster ovre fra den lille spanske by Cilleros. De nød nogle gin&tonic, mens de spillede musik fra en mobil over en lille højttaler og dansede med hinanden og med værterne i baren – og morfar og jeg blev også indbudt til at være med.

Efter den gode overraskelse gjorde det ikke så meget, at musikerne ikke dukkede op til koncerten i Kurbadet, så vi kom tidligere hjem end vi havde regnet med!

Nu glæder vi os til dit besøg, kære Linus. Tænk, at det allerede er tre år siden, du var her sidst og smagte dit livs første mispelfrugter.

1 thought on “Sol og Regn”

  1. Jens Kvorning siger:
    søn, september 25, 2022 kl. 20:42

    Kære Eva,

    Nej for en skøn reportage. Men gjorde det meget vand skade nedad bjergsiderne eller i dalen. 4 måneder regn på to dage vil normalt føre til alt ødelæggende jordskred og uberegnelige vandfald og floder. Men jeres floder er måske med stenbund og sider, der ikke skrider?
    Det hele ser i hvert fald så grønt og skønt ud, hvilket kan undre meget, når man har fulgt med i de mange beretninger om tørke i hele Europa og især i Sydeuropa.

    Fortsat god ferie. Det bliver vel nok dejligt for både jer og Linus at holde efterårsferie med ham. Jeg håber, at I når til Monsanto og de andre vidunderlige steder, som vi besøgte sammen.
    Mange kærlige hilsener fra os alle
    Jens

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Tags

Alde Aldehuela Athen Avila Ballerup Boston Bryggen Buñuel Cape Cod Ciudad Rodrigo covid Dukkesnak Dyr Dyreliv Fantasi Flamenco Fodbold Frankrig Granadilla Hedehusene Hurdes hveps Håndværkere Klima knæler kolonihaveliv Mad Madeira Madrid Monsanto Musik naboer Natpotter Pinofranqueado Plasencia Portugal Sommer i Danmark Spanien Starlight Sønderjylland Trevejo Tyrefægtning Tyskland Tøj USA

Kalender

september 2022
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
« jun   okt »
© 2025 Linus' Mormorblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme