Kære Linus – og Isabel og Henry og Jonathan
Nu har vi været her i Aldehuela i tre uger, så det er vist på tide at fortælle noget om, hvad vi oplever.
Vi får dejlige appelsiner fra vores eget træ – og morfar må slide i det, for at den mur, der holder haven, ikke styrter sammen.
Når jeg luger i haven, kommer Julia og advarer mig mod los Bastardos – som jeg ved, at du ligefrem GERNE ville støde på! Og vi har jo aldrig hørt om, at mennesker er blevet bidt, derimod kan det ske for gederne, når de går og græsser.
Jeg har fået lov at plukke jordbær på Julias store jordbærstykke. Jeg samler dem i den lille røde spand, som du fik af mor og far, den første gang I besøgte os.
I lørdags var vi i Moraleja, hvor du og mor har været med på det store marked. Vi købte flere slags ost, en af dem var meget stærk, og sælgeren kaldte den ”hugorme-ost”! Vi fik også grønsager og en blomst til terrassen, og morfar fandt en smuk sommerskjorte. Det er MEGET varmt i disse dage, og vi gik lige ned til floden for at se, om der var blevet dæmmet op til svømmebane, men det var der ikke endnu, og vandet så heller ikke meget indbydende ud, dog bedre end Københavns havn ved Islands Brygge!
I Moraleja er der masser af flotte og opfindsomme murmalerier; jeg tog et par fotos som hilsen til Jonathan, der havde fødselsdag i lørdags.
I går kom Julias svigerdatter, Marisol, hjem fra Erias, hvor hun går over til gudstjeneste om søndagen. Hendes bekendte derovre havde fortalt hende, at hendes mand, Vicente, var i TV i lørdags! Det hang sådan sammen, at Canal Extremadura havde sendt en reportage om en mountain-bike-rute her i las Hurdes:
Som man ser på kortet, gik turen fra Horcajo via vores Aldehuela og tilbage gennem den forladte landsby El Moral.
Der var en dreng med på turen, og han trådte frisk i pedalerne.
Der var dog muligheden for at trække ham, når stigningen blev lovlig stejl.
Da cyklisterne nåede Aldehuela, blev vi jo ekstra opmærksomme:
– og ganske rigtigt, de mødte Vicente, der var ovre for at vande salat-planterne.
Som kommentatoren sagde, er det vigtigt at få en snak med de lokale og vise, at man interesserer sig for dem!
Som du ved, er ”vejene” her både stejle og stenede, så det kræver øvelse og frisk mod at lade tyngdekraften bestemme farten!
Reportagen fra Canal Extremadura begynder med 3 minutter fra en cykeltur i Badajoz-provinsen. Men derefter kommer 13 minutter heroppefra! Se selv:
Nu mange kærlige hilsner fra os i Aldehuela
Hvor er det dog dejligt at se og høre om! Min søster sagde engang på en udstilling på Lousiana: “Når jeg ser det, så føler jeg, at mit liv er blevet forlænget med 10 minutter”. Det føler jeg også ved dette. Det er som at være ude at rejse selv! Tak til Eva for at forlænge vores alle sammens liv!!
Kærlig hilsen fra Hanne