Kære Linus
Så sluttede efterårsferien. Her kommer lidt af alt det, vi har oplevet sammen med Aino, Sune, Jonathan og Henry.
Som jeg fortalte, har drengene haft hele campingpladsen helt for sig selv som deres store legeplads, og de har slidt grundigt på både fodbold og kurvbold.
Jonathan spiller basket hjemme i Danmark. I Pino fik han rig lejlighed til at ramme kurven uden at blive forstyrret af andre end Henry. Hm, det er for så vidt en udfordring!
I lørdags var vi en tur i Plasencia, og der så morfar og Jonathan en plakat for en basketball-kamp samme aften. Det var jo ikke til at stå for! Så vi tre overværede vores livs første live basketball-kamp. Vi sørgede for at være i god tid, dvs. en time før kampen begyndte. Da den flinke mand, som solgte billetter, hørte, at Jonathan selv spiller, sørgede han for, at det unge menneske kom ned og hilse på Plasencias spillere, der var i gang med at varme op. Her kan du se, hvordan det spændte af.
Det blev en intens kamp, og Jonathan betød vist held for hjemmeholdet, for de besejrede dem fra Andalusien, 78-76.
Her oppe i Aldehuela har drengene lavet en masse tegninger. Se Jonathans billede af udsigten fra den mellemste terrasse op mod den bageste gade. Tegneren har været så hensynsfuld at gøre genboens flossede spanske flag helt og frisk igen!
Jonathan og Henry spillede fodbold i vores stejle gade, ligesom du og jeg har gjort. Når de skulle op igennem buen ved bidronningens hus, var de ikke helt rolige ved kattene, der sad og stirrede på dem!
De havde det kort sagt ligesom Henrik, da han for tre år siden overvejede at blive DUS MED KATTE.
Åh, ja, den Henrik, hvordan mon det går med at blive dus med planter – har han mon sit hyr med græskar i denne tid?
Mange kærlige hilsner fra mormor. Jeg GLÆDER mig til at komme hjem til dig og mor igen; mon vi ses til Isabels fødselsdag?