Kære Linus
Nu har vi været her i tre uger med varme og solskin; desværre har de fjernet portene til svømmebassinet i onsdags, vi kunne ellers godt bruge det stadigvæk! Vi har et par gange set den sorte vandslange, men den gider ikke være i nærheden af os, og for resten siger alle, at den gør ikke noget. Så den slange, jeg ser mest til, er den jeg har fået af dig og morfar.
Dyreliv er her ellers nok af; vi hører igen mange sangfugle, selv om her er masser af katte og killinger. Hver dag flokkes de uden for bidronningens hus, for hun giver dem noget at spise.
Matilde har nu fire-fem små hunde og en stor hund, Benigno og Antolín har to hunde til at hjælpe, når de går ud med gedeflokken, og Samuel har forskellige hunde i en nybygget hundegård. Det giver noget glam fra tid til anden, heldigvis ikke i vores hjørne af Aldehuela.
Men også andre dyr gør sig gældende: over for indkørslen til landsbyen er der blevet opsat dette “kunstværk”:
Irene, som bor i det første hus ved Volvederoen, siger: “Det er kommunen, der har stillet det billede op. De skulle hellere komme og skyde alle de vildsvin, for de vælter stendigerne og pløjer stier og haver op; de hærger alt hvad jeg planter, og de bliver frækkere og frækkere. En af dagene går de nok ind ad min bagdør.”
Benigno fortæller, at et stort vildsvin holder til lige ovre på den anden side af vejen, og når han og Antolín går forbi med gederne, farer hunden ind efter vildsvinet, der så løber væk. Hunden skal ikke prøve at slås med det, for så får den nok maven revet op af de slemme hjørnetænder.
Da jeg fortalte Benigno, at nogle danske politikere vil have et 1½ meter højt hegn langs grænsen mod Tyskland for at holde Danmark fri for vildsvin, så måtte han le. “De graver sig da bare ind under det hegn. I nat kravlede et vildsvin over stengærdet til Julias have over for den store sten-eg; det har gravet et dybt hul og desuden ædt hendes nyplantede escarolasalat og vores små majsplanter.”
“Kunstværket” ude ved vejen er til ære for de jagtselskaber, der kan jage med deres hundeflokke i hele området herfra op mod Esperabán-passet. Men hvad batter det, når det kun sker en gang om året, spørger Benigno. Han har sat en snare op ovre ved skolen, men den er vildsvinet snedigt nok til at undgå.
Jeg har vist fortalt dig, at der om natten kommer vildsvin ind i de grønne områder i Cáceres by, ja selv i Madrid. Der er man begyndt at nedlægge dem med bue og pil! Det er bedre end at skyde dem med gevær, for bueskydningen er jo lydløs!
Her ser du plakaten for en jagtudstilling og hunde-marked ovre på dyrskuepladsen i Ahigal. Det er den by, hvor du og mor en gang købte et “maskingevær” på markedet.
I dag var der aktiviteter for børn på jagtudstillingen :
– og en bod med middelaldervåben til mindre børn. Det er ikke helt let at se på billedet, men øverst til højre hænger både buer og armbrøster:
Til slut får du lige et par billeder af nogle af de mange hunde, særlig jagthunde, der var udstillet i Ahigal i dag.
Denne store bamse glæder sig vist, til den skal hjem igen!
Det var en rapport om dyrelivet i Extremadura sidst i september, hvor sommeren varer ved.
P.S. Det lille vilde kid, som var forladt af sin mor, og som Benigno tog sig af, kunne ikke trives i fangenskab; det var ikke nok, at han fodrede det og passede på det.