Kære Linus
Som jeg fortalte for et par uger siden, havde Benigno gjort det af med et af de vildsvin, der driver deres natlige spil i Aldehuelas køkkenhaver. Soen gik i en snare ovre ved skolen, og da den så fik et gok med en kølle, så var det forbi.
I avisen står der i dag om en anden form for vildsvinejagt, der er ved at blive udbredt de steder, hvor vildsvin hærger i by-områder som f.eks. ved regeringspaladset Moncloa i Madrid.
De nye vildsvinejægere er såmænd bueskytter, der lister sig ind på byttet og skyder lydløst, med superspidse pile på 30 meters afstand eller mindre. Denne form for vildsvinebekæmpelse er velset – eller velhørt, skulle jeg måske sige, for den er jo lydløs i modsætning til bøsseskud. Særlig omkring storbyerne og ved solkysten, hvor beboerne har fået mere end nok af vildsvin i trafikken og man er faktisk bange for at blive angrebet; de voksne vildsvin er store og stærke, de har nogle skrækkelige hjørnetænder og de er efterhånden ikke bange for mennesker.
Det var en beretning fra din egen sportsgren – og nu til et fredeligere emne, dog også med klange fra dyreverdenen. Morfar og jeg var for nylig en tur i Plasencia, byen, hvor vi var i fugleparken sammen for to år siden:
Din mor tog en masse flotte billeder den dag, og du købte det hvide dress, der forvandlede dig til Henrik Della Nielsen, som rent faktisk var mere glad for kirsebær end for dyr.
José Luis García, journalist fra Plasencia blev som pensionist guide i Plasencias etnografiske museum. Señor García hørte mange af de besøgende kommentere udstillingen med mundheld og ordsprog. Dem har han samlet til en bog, som jeg fik med mig hjem. Et af ordsprogene passer lige til vores oplevelse af foråret denne gang: “Du skal ikke lægge kåben væk før den 40. maj”. Hjemme i Danmark har I haft sol og sommer i hele maj måned, og her har vi fået kulde og regn og tordenvejr lige så længe – og det bliver ved nu efter den 31. maj!
I museet ses fantastiske egnsdragter i stil med denne Montehermoso-dragt, som jeg har lavet til en dukke til Isabel:
Men denne gang blev vi optaget af en særudstilling med skralder og klaptræer, brugt til højtider, særlig påske i hele Spanien, og legetøjsskralder fra 5 kontinenter. Her er et billede fra en udstilling af samlingen i Medina del Campo for fire år siden.
Du får også et link til hjemmesiden for Samleren Francisco Martín Fernández. Han laver kopier af de gamle skralder, og således kunne vi prøve at larme med nogle af dem. Den slags “instrumenter”, der giver lyd ved at man får hele instrumentet til at vibrere, kaldes idiofoner, og her er link til en forklaring på hvad det betyder: IDIOFONER
I et af Plasencias gamle paladser er der konservatorium og kunstskole, og der var netop udstilling af årets arbejder.
Dette maleri kunne godt forestille vores naboersker, før de fik vaskemaskiner, omend floden her er vildere og ikke så bred. Mon det er de samme, der har stået model til denne sladrebalje:
Her står morfar og beundrer udstillingens mest imponerede værk: Bedstefar Monfragorum.
Skiltet fortæller om gubben – og du kan læse historien på dansk her: Monfragorum.
I morgen skal vi igen til Plasencia, for den lille bil skal til syn. Så kan vi samtidig se, om der sker sjove ting.
Knus og god Grundlovsdag på tirsdag.