Skip to content
LINUS' MORMOR-BLOG
Menu
  • Fra Linus
  • Fra Lee
  • Fra mormor
  • Alle
Menu

Ikke lige LEGO

Posted on ons, juni 15, 2016ons, juli 14, 2021 by Mormor

Nu har vi set, hvordan Antolín bygger med de store stenklodser fra bjerget her.

Der var åbenbart ved at blive bygget noget nede på stien. Der holdt en trillebør med cement, og en låge stod op ad muren.


Lågen var gået løs, og muren var begyndt at falde sammen, da Benigno var på vej med et læs gødning. Det blev trukket af hesten, men idet den skulle op over nogle skæve trin til en have, kom den til at rive lågen løs, og noget af stengærdet brasede sammen.
Så måtte de i gang med at reparere gærdet. Antolín rydder op i det sammenfaldne hjørne af gærdet,


Bagefter slæber han store sten hen og bygger et nyt hjørne op. Nogle af stenene må han flække med en kile. Benigno fortæller, at hvis det ikke virker, så kan man tænde et lille bål på stenen, og hælde vand på, når den er godt varm.


De satte hængsler på lågen af et par stumper gammelt ståltråd.


Og nu kan vildsvinene igen ikke komme op i haven.

Jeg filmede dem også med video:

Noget andet, der er sket her for nylig, er at Julia har købt tre nye kyllinger – ja, de er faktisk så store som høns. Jeg hørte hende snakke med dem ovre i kastanjehuset den aften, de kom hertil. Det er slet ikke så ligetil at vænne dem til at være her, og Julias tre høns, som er vant til at have hønsehuset for sig selv, er meget mopsede over de nye.

Så foreløbig går de nye og de gamle hver for sig, og Julia må ud at se til dem og lytte til deres brok og beklagelser adskillige gange om dagen. Her fortæller hun dem, at de skal tage godt imod de nye, og at der er plads og mad til alle.

Hun har noget pulver, som hun blander i vand, og som de skal have i en uge. Forhåbentlig udvikler det sig godt, men hun har ikke den store fidus til de høns.

De er ellers flotte at se på – men de skulle jo gerne begynde at æde det, hun giver dem, lægge æg og enes med hinanden.
—————————————————————

Det lykkes heldigvis. I løbet af et par uger kan de to hold høns gå fredeligt sammen.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Tags

Alde Aldehuela Athen Avila Ballerup Boston Bryggen Buñuel Cape Cod Ciudad Rodrigo covid Dukkesnak Dyr Dyreliv Fantasi Flamenco Fodbold Frankrig Granadilla Hedehusene Hurdes hveps Håndværkere Klima knæler kolonihaveliv Mad Madeira Madrid Monsanto Musik naboer Natpotter Pinofranqueado Plasencia Portugal Sommer i Danmark Spanien Starlight Sønderjylland Trevejo Tyrefægtning Tyskland Tøj USA

Kalender

juni 2016
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
« maj   jul »
© 2025 Linus' Mormorblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme