I dag nåede Julia ikke op til brødbilen – og så lavede hun selv en brøddej – og stegte små brød på størrelse med klatkager på panden.
Hun kom over til os med to af dem, mens de stadig var varme, overhældt med flydende honning. Hun var spændt på, om vi kunne lide dem.
Mon ikke de vakte begejstring. Du kan se, at de var næsten spist, før jeg fik taget et billede.
Morfar blev mindet om sin tid som spejder. Da havde han dej med til snobrød i rygsækken.
Nogle gange gad han ikke sidde og lave snobrød over bål, så stegte han dem i margarine i sit kogekar over primus.
Det var en stor nydelse – som han genoplevede i dag – fordi Julia fandt på at dele sine stegte brød med os.
(Det kan jo godt være, jeg prøver at lave nogle en af dagene – også når vi er hjemme i Købehavn, så må vi se, hvad du synes!)