Oppe fra balkonen kan vi se over til vejen, om der kommer biler til landsbyen. Nogle gange lyder der et bilhorn – tuuut, tuut,- dyyt, dyyyt – eller biiip, biiip… Det kan være brødvognen, som kommer hver dag. Det kan også være det rullende supermarked, som kommer fra Pino en gang om ugen, eller slagteren som kommer helt fra Plasencia. Om torsdagen er det lægen, som kommer til Aldehuelas lile lægehus.
Denne gang var det en lille hvid bil, der sagde biiip, biip, bip… Den kommer hver anden måned, og manden, der kører, skal aflæse elmålerne. Nu er der udvendige målere på mange af husene – f.eks. hos os – men der er også nogle steder, hvor der skal lukkes op, så han kan komme ind og aflæse måleren. Derfor synger han, så alle konerne kan høre det: “Luk op for elmåleren…” Han fortæller, at han er kommet her i mange år og kender alle dem, der bor her. Se bare, jeg stod tilfældgvis på volvederoen og kunne filme med mobilen, da han begyndte at aflæse målerne hos Irene og María.
//www.youtube.com/embed/2GnUorlgI5U?rel=0
Félix kom med nogle nyplukkede mispel-frugter. Vi skulle have dem, før fuglene tager dem. Er de ikke flotte?
I tirsdags spiste vi på hotel Castúo – se en gang, jeg fik et æg med to blommer!
Og det var lidt ekstra sjovt, fordi jeg lige havde vundet en filipine med morfar – du ved, hvis der er to kerner i en mandel, så kan man spille om hvem der først siger filipine en bestemt dag. Og det blev altså den dag, hvor det lige var 9 år siden, vi for første gang rejste til Spanien sammen.
Jeg tager nogle krakmandler med hjem, så kan vi se, om du og jeg også finder en filipine-mandel.
Knus fra mormor