Skip to content
LINUS' MORMOR-BLOG
Menu
  • Fra Linus
  • Fra Lee
  • Fra mormor
  • Alle
Menu

varmebølgelængde

Posted on fre, juli 05, 2013søn, juli 18, 2021 by Mormor

Se bare: Morfar og jeg har købt et termometer. Klokken et går vi op at bade. Vi ser, at luften er 32 grader (varmere end der nogensinde bliver i køkkenet på Bryggen, selv når jeg bager og laver mad på alle blus), – og vandet er 19 grader.

Kl. fem går vi derop igen, og nu er vandtemperaturen steget til 22 grader. Det er stadig dejligt frisk at svømme i, og bagefter føles det rart, at luften er meget varm!

I søndags var vi til marked i Ahigal. Jeg købte tre gode ting – en badedragt, et par badesandaler og en sommerkjole.

Bagefter tog vi over til Guijo de Granadilla, hvor vi fik en kop kaffe og en is

på den lille Plaza Santa Ana.

Det var også i Guijo, vi så denne trillebør med vandmeloner til salg for 35 centimer, det er ca. 2.50 krone….

Vi købte nu ikke nogen meloner, for der er ikke plads i køleskabet til mere frugt og grønt.
Se bare de kirsebær, vi fik af bidronningen Luisa i morges –

– for ikke at tale om disse mispelfrugter (nísperos hedder de på spansk) som vi har fået af Irene. Når de er godt modne, kan man pille skallen af dem med fingrene, og de smager godt på deres egen måde.

Vores vindruer er godt i gang med at blive store – men de kan nok først spises, når vi kommer tilbage i september.


.
Om eftermiddagen er stenene på muren i vores “solgård” blevet meget, meget varme – hvis vi skal måle temperaturen, må vi nok tage stegetermometret i brug!

Det er rigtigt godt for morfars ryg at blive varmet godt og grundigt igennem ligesom en japansk varmstenskur – og det her koster ingen penge.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg

Tags

Alde Aldehuela Athen Avila Ballerup Boston Bryggen Buñuel Cape Cod Ciudad Rodrigo covid Dukkesnak Dyr Dyreliv Fantasi Flamenco Fodbold Frankrig Granadilla Hedehusene Hurdes hveps Håndværkere Klima knæler kolonihaveliv Mad Madeira Madrid Monsanto Musik naboer Natpotter Pinofranqueado Plasencia Portugal Sommer i Danmark Spanien Starlight Sønderjylland Trevejo Tyrefægtning Tyskland Tøj USA

Kalender

juli 2013
M Ti O To F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
« jun   sep »
© 2025 Linus' Mormorblog | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme