Kære Mormor,
Tak for besøget i går aftes. Og jeg skulle hilse fra Mor og sige tusinde tak for den dejlige tærte, det var vist lige noget for hende!
Jeg tænkte, jeg lige ville vise dig nogle billeder, selvom du jo er hjemme igen. Men du var jo f.eks ikke med på stranden… Her ser du først hvordan jeg selv gik ud i vandet…. Mor fulgte stolt med fra stranden og Far var så optaget af at bygge sandslot at han slet ikke så det.
MEEEEN så gik det lidt galt, jeg mistede balancen og det blev jeg lidt forskrækket- heldigvis kom Far og reddede mig.
Så hyggede jeg mig lidt på stranden.
Her hjælper jeg Far lidt med sandslottet.Senere gik jeg faktisk ud i vandet selv, men her kan du se mig sammen med Far i vandet.
Ja, det næste billede har du jo selv taget, men jeg synes det skulle med alligevel.
Og se det her er meget fint!! Det er en fantastisk smuk blomstermark: Og noget der gør den endnu smukkere er at den er en del af et “program” som jeg tror man kan læse om på skiltet: Det er jo sådan at man kun kan dyrke en mark med en bestemt afgrøde i så og så mange år, men så er det simpelthen sådan at den franske regering forærer blomsterfrø til bonden og den eneste betingelse for at modtage frøene er at der ikke foregår salg af blomsterne, men at enhver forbipasserende kan forsyne sig i herlighederne.
Kh Linus