Hej, Linus
Når du ser denne blog er du enten i Asquins eller helt hjemme hos MIG og HC igen!
I går aftes kom Aino og Sune tilbage fra en vellykket tur til Portugal – de havde kørt til Aveiro på fire timer (og fået fordelen af, at urene i Portugal viser en time mindre end her!). De havde badet i Atlanterhavet fra store brede sandstrande og gået i byens gamle gader.
I dag er vi alle fire i Salamanca. Vi har spist fint på Parador for at fejre Sunes Ph.D. – og gået rundt i denne gamle by, hvor Sonia studerede på universitetet.
Nå, men det sjoveste for dig er vist, at jeg igen har nogle billeder at vise. De er et par dage gamle, men du har ikke set dem før.
Øv! Desværre fungerer det ikke på denne internetcafé, jeg ved ikke hvorfor.
Men jeg kan da sige dig og mor og far, at jeg tænker meget på jer og håber, I får nogle dejlige og succes-fulde dage i Frankrig.
Vi får forhåbentlig arbejdsom murer på besøg i morgen fra morgenstunden. Der er en del, han skal ordne, bl.a. skal vi finde ud af, hvordan der kan gøres noget ved taget, og der har murer og tømrer og vi ikke helt samme opfattelse. Hm!
Tusind knus og kys fra mormor, der glæder sig til at gense dig og mor og far – og er meget glad for alle de fotos, jeg har i computeren. Jeg læser også igen og igen om din dansedag i Vuggestuen, nej, hvor ville jeg gerne have været en flue paa væggen. Nu må vi se, om du får lov at være oppe en aften hvor far og gudfar & co. spiller. Ih, og hvis mor også synger…